Hvilken facade skal jeg vælge?

 In Rådgivning

Der er mange forskellige typer facader på huse og bygninger. Alle facader kræver noget vedligeholdelse, men hvilken type kræver mindst? I dette opslag vil indlæg vil jeg kommer ind på facade typerne gasbeton, træbeklædning, murstensfacade, pudset facade og fibercementplader.

Uanset hvordan du vender og drejen den, vil alle facader kræve en eller anden form for vedligeholdelse. Forskellen på de facadetyper der er nævnt tidligere, er måden de bliver vedligeholdt på, levetiden og hvor tit de skal have en kærlig hånd. Hvordan skal det have pleje? hvor tit? og hvor lang tid kan jeg forvente det vil holde med optimal vedligeholdelse?

murstensfacade

Murstensfacade

Murstensfacader er kendt som en meget stærk facadekonstruction, der står utrolig godt imod vind og vejr, hvis det bliver bygget håndværksmæssigt korrekt. Mursten er den mest anvendte type facadebeklædning i Danmark og det er ikke uden grund. En murstensfacade er bestemt ikke den billigste løsning, men den kræver meget lidt vedligeholdelse. Holdbarheden er flere hundrede år.

Fugerne er det der vil kræve vedligeholdelse, men det er først efter ca 20 år. Hold øje med hvornår fugerne begynder at revne eller om det kommer huller i efter murbien. På den måde kan du let se om de trænger til at blive skiftet. Er det kun enkelte huller, kan man sagtens bare lukke dem, istedet for at fuge hele facaden. Hvis du gerne vil give lidt flere penge for facade og ikke gider alt vedligeholdelsen, vil jeg klart anbefale dig at vælge murstensfacaden.

træfacade

Træbeklædning

At bygge hus med træfacade ligger i den billige ende når vi snakker facader. Dog skal man være opmærksom på at det kræver en del vedligeholdelse, da der kan komme råd og svamp. Det skal males eller olieres ca hvert 5. år, for at træet skal holde mange år. Man kan beklæde sit hus med træ på flere forskelligemåder, De mest anvendte er vandrette og lodrette.

I Sverige og Norge er der klart flest der vælger træhuse. Det giver et flot ydre, men det kræver at man har tid eller penge til at vedligeholde det. Træbeklædning kan fås i mange forskellige typer. Det findes også træ der ikke kræver så meget vedligeholdelse, men det koster også derefter. Ved korrekt vedligeholdelse holder træfacaden i over 50 år.

gasbeton-facade

Gasbeton facade

En facade i gasbeton ligger til den billige ende at bygge facader på. Det kræver også meget lidt vedligeholdelse. Stenene bliver selvfølgelig beskidte af møg, alger osv med tiden. Du kan tit vaske det ned med vand og knofedt. Bliver farven kedelig at se på kan du få den malet, det er dog ikke et must, kun for syns skyld. Har du en kalket gasbetonfacade skal facaden kalkes ca hvert 5. år. Gasbeton kræver ikke rigtig vedligeholdelse, medmindre den er kalket. Levetiden på en gasbeton facade er ca 50 år. I 1950-1960 var gasbetonfacader meget brugte til at bygge parcelhuse i.

pudset-facade

Pudset facade

Man kan pudse sin facade hvis murstenene er meget gamle at se på eller hvis man bare synes det er pænest. Du kan få pudset på de fleste typer mursten, dog vil det binde bedre på blødstrøgne mursten. Det er en murer der pudser facader. Så hvis du er i tvivl om det er den rette løsning for dig, kan du tage kontakt til en murermester. Når facaden er blevet pudset op, kan du få det malet i lige den farve du ønsker. En pudset facade holder i mange år, dog vil det blive rigtig synligt hvis du får sætningsskader. I dag er pudsen så stærk at det vil holde i mange år frem. Dog kan det blive nødvendigt at lave småreps og evt male for at holde farven “skarp”.

fibercement

Fibercementplade facade

Fibercementplade facader kræver ikke ret meget vedligeholdelse. Det er kun hvis der bliver slået hul på det eller de bliver støt og får en revne. Sammen med murstens og træfacader kan det skabe et anderledes og moderne udtryk, hvis man er til den slags. Fibercement plader laves både som brædder og som plader. De er fremstillet af cement, fibre, kalk og vand. Levetiden er i over 50 år.

Recent Posts

Smid en kommentar

stormskadeTilstoppet-toilet